vores både

OCEAN EVENTS råder over to fartøjer. En Zodiac rib og en pensioneret hjemmeværnskutter – som giver mulighed for en lang række forskellige oplevelser. 

Alle vores både er godkendt af Søfartsstyrelsen og opfylder alle gældende sikkerhedskrav.

Bådene tilhører Dykkerservices.dk, som er ejet af Sune Garn.

ADRENALINPUMPENDE fartdjævel

Skarv I

Vores Zodiac rib ‘Skarv I’ er 9,5 meter lang og har en max fart på 55 knob, hvilket svarer til 92,60 km/t. Den bruges i mange lande af deres marinepoliti og militær, og er noget af det mest stabile og sikre, der findes indenfor rib-både.  Bådens skrog er bygget af glasfiber, men populært sagt er det en gummibåd på steroider, der kan klare selv de værste vejrforhold.

Vi har udover 2 førere plads til 12 gæster –  men optimalt 10. Båden er udstyret med stødabsorberende sæder. 

Sejladsen er på eget ansvar, men vi uddeler altid redningsveste og i vinterperioden også dragter. 

Mobiltelefon, kamera og anden elektronik medbringes altid på eget ansvar. Vi lægger altid alle tasker i for- eller bagrum. Der kan dog være chance for, at det kan blive vådt. Vi anbefaler en vandtæt taske, og kan ikke holdes ansvarlig for effekter, der bliver ødelagt af vand eller stød.

pensioneret marinehjemmeværnsfartøj

Albatrossen 

Albatrossen er et bevaringsværdigt marinehjemmeværnsfartøj fra 1980. Skibet står i næsten original stand, og vi renoverer så tæt på, vi kan mht. farver og materialer.   

Albatrossen kan udover Kaptajn og øvrigt personale have 12 gæster ombord. Her er både toilet og fuldt udstyret kabys/køkken, hvilket bl.a. giver mulighed for at lave kaffe eller te og opbevare mad og drikke i køleskabet. 

Hvis I ønsker det, kan vi arrangere, at der mod merpris indgår drikkevarer, kaffe og kage i turen. 

Medbring alt det udstyr I lyster. Her er en god mulighed for at få brugt Jeres kameraer og forevige nogle gode oplevelser. Mobiltelefon, kamera og anden elektronik medbringes altid på eget ansvar.

nostalgisk og adrenalinpumpende

Se vores fartøjer på vandet